lørdag den 29. november 2008

Tak for nu

Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening, er glad for foreningens tilstedeværelse på Agromek. Her lige ved lukketid udtaler han sig til bloggen for Økologiens Stand.

Grøn vækst og revolution



Agromek er ved at være slut (om 20 min.) Det har været meget positiv at være i kontakt med en masse mennesker (landmænd, erhvervsfolk, forbrugere, forældre og børn). Stor set alle synes det er spændende og relevant at få mere økologi. Rigtig mange fortæller os, at 'vi' er en succes, (hvis vi skulle have overset det) især på profilering og synlighed.

Vores madkasser, juteposer, gulerødder og guf slap helt op for et par timer siden, det svinder i bunkerne af aviser, 'Økologisk' og diverse hand-out om projekter og rådgivning.

26 landmænd har sagt ja til at få et besøg og lavet omlægningstjek, hvor deres muligheder for at omlægge deres konventionelle produktion til økologisk bliver vurderet.

Det åbenbarer sig i løbet af disse dage, at økologien har et kæmpepotentiale som grøn bæredygtig teknologi med masser af synergi til forskellige behov og opgaver i samfundet. En grøn økologisk revolution nærmer sig, og flere og flere ser behovet og mulighederne. Det vil vokse videre, stille og roligt forhåbentligt, - for markedet skal også følge med. Vi glæder os allerede til at være på Agromek næste år.

Michael

Øko-biogas styrer for vildt


Vi har i dag haft besøg af Bjarne og hans familie, i det Bjarne har været på programmet i dag kl. 13.30, hvor han skulle fortælle om økologisk biogas. I første omgang var der ikke mødt nogen op for at høre det, men pludselig spurgte nogen til biogas, ligesom der har været de andre dage, og så måtte Bjarne frem til skranken og fortælle om status for etableringen, hvor han håber og forventer, at anlægget allerede i 2. halvår af 09 kan komme i gang. Under kaffen var Bjarne meget optimistisk på konceptets vegne i det også han møder flere og flere, der er interesserede i at vide noget om det. Der er efterhånden også mange konventionelle landmænd, der er interesserede og vi høre til hvad det går ud på. Det peger mere og mere i den retning vi går, siger Bjarne.

Organic Denmark


Vi har snakket med en hel del udlændinge, ikke kun skandinavere, men også Rusland, Tyskland, Frankrig, Brasilien har der været folk fra, - folk som vi må skuffe med, at vi ikke har noget handy materiale på engelsk om dansk økologi. Det bør vi naturligvis rette op til næste gang. Vi har bare kunnet henvise til websiden: www.organicdenmark.dk
Bå billedet ses Flemming fra maskinrådgivningen på rundvisningen i går. Der har været fra 4 til 20 deltagere på hver tur, som varer op til 1½ time. En enkelt tur, det var den i dag, var der ingen deltagere til. Rundvisningerne er gået forbi ØL's stand, hvor vi kort introducerer til hvad vores budskaber er, og hvad man kan høre mere om, hvis man kommer tilbage senere.
Michael

Det går som varmt brød


Juteposer med 'Forskellen kan mærkes,' gulerødder fra Tange, Økologisk ananas og æblebanen går som varmt brød. Folk (forbrugere!) strømmer til Økologiens Stande for at nappe lidt guf, og vi har stort set udsolgt af madkasserne 'Økologi - det ka' vi li''
Samtidig er omlægningtjek nu nået op på 25 i alt. Det ligger klart i luften, at hele Økologiens Hus må afsted næste år i november og lave en bred præsentation af økologien til virksomheder, landmænd og forbrugere.
Michael

Omtale i Agromek-nyt

I dagens Agromek-Nyt er tilgangen af Omlægningstjek blevet omtalt. 23 omlægningstjek, står, der men reelt var det kun 21, for de 2, der blev skrevet på listen var allerede økologer, som ønskede at blive kunder i foreningen. Vi regner med, at vi samlet når op på 25+ 0mlægningstjek. Her kl. 11.34 står der 24 på listen.
Læs i Agromek Nyt her:
http://www.agromek.dk/filer/Agromek_Nyt/AgromekNyt_11_2008_nov.pdf
Michael

Har du husket madpakken?



Vores grønsager i montren er nu gået til de evige grønsagsmarker, for 5 dage i stuetemperatur har nu overbevist dem om at de er skabt til noget andet! Så vi er nu gået i ren forbruger-mode, hvor vi uddeler madkasser, gulerødder og guf til alle interessede, der går forbi standen.

Smag guf og gulerødder, tag en madkasse og en jutepose. Det er ene fornøjelse, hvor nemt det er at få kontakt og snakke om økologi, kvalitet i madvarer, sundhed, smag - ja og omlægning til økologi - ikke at forglemme: Første samtale her på standen førte til en aftale om omlægningstjek på en ejendom på 50 ha her i Herningområdet. Faktisk er der her kl. 11 kommet 2 på listen i dag, og vi har som mål at få 5 på i dag.

Michael

fredag den 28. november 2008

Klar besked om økologi

Der var ca. 150 deltagere til fire spændende sessioner om det økologiske marked, omlægning, færdigvarer og innovation. Det blev igen tydelig hvor mange muligheder der er, og hvor vigtigt det er at ville økologi, når man vælger at lægge om. Én af konklusionerne kunne være, at hindringerne fylder mere i hovedet hos den enkelte landmand end reelt på bedriften.

Christian

Tak for gulerødderne!

Her på fjerdedagen på vores stand er det økologiske gulerødder fra Tange, der lokker folk til. Når de har spist småkager og karameller hos maskinhandlerne, er de glade for vores sunde tilbud. Og mens de tygger på gulerødderne, bliver der snakket økologi. Vi får alle slags spørgsmål, f.eks.:
Kan man altid smage forskel på konventionelle og økologiske fødevarer?
Hvor finder jeg en samarbejdspartner til min økologiske grøntsagsproduktion?
Kan vi være sikre på at få en merpris for kødet, hvis vi lægger om?
Hvad får jeg mere for pengene, hvis jeg vælger jer som rådgivere...

Irene

torsdag den 27. november 2008

20 omlægningstjek er rundet



Så er tre Agromekdage gået, og denne dag har også været en positiv oplevelse. Listen med landmænd til omlægningstjek har i dag passeret 20 og flere af pjecerne er sluppet op. Vi får nye forsyninger i morgen. Jule-øllet fra Ørbæk har også været en stor succes og folk har rost smagen af Jinglebells. Vi er også ved at kunne se bunden i mængden af æbler, der var medbragt, så måske bliver vores stand lidt kedeligere den sidste dag.

Igen i dag har der været besøg af journalister, men det var Maskinbladet, der stillede op med kamera for at interviewe Sven om økologisk maltbygdyrkning.

I morgen er der temadag, og forhåbentlig kommer der mange mennesker og hører oplæggene i auditoriet på 1. sal ved indgang vest. Det er kl. 10-16.30 hvis nogen er i tvivl.

Michael

Gør dit produkt færdigt



I dag kl. 15 (det er lige om lidt ;-) præsenterer Henriette W. Jensen Økologisk Fødevarerådgivning under emnet 'Gør dit produkt færdigt!' Men allerede i løbet af dagen har der været flere kunder til Henriettes og Mias 'butik'. Der var bl.a. interesse for at udvikle et koncept for kvalitetssvinekød, hvor alternative racer og foderstrategier, som skal bane vejen for direkte adgang til hylderne hos en kvalitetsbevidst detailkæde.
I øvrigt er der flere ting i pressen her:
Michael

Thorkild fortæller om Jersey-græskalv


Thorkild fortalte i tirsdag om projekterfaringer fra Jersey-græskalv, hvor tyrekalve af jerseyracen får et liv før de dør.
Nu kan man se Thorkild Nissen fortælle om projektet og kalvekonceptet i marken, nærmere bestemt ved Lisbjergskoven ved Århus. Se filmklippet på nedenstående link.

Laid back rådgivning fra Økologisk Landsforening


Økologisk Landsforening lancerer et specialtilbud på Agromek. I samarbejde med wecare4u (som er vores genbo i hal E) tilbydes 'Laid back rådgivning' til messe-trætte landmænd. Laid-back består af økologisk rådgivning i siddende og let tilbagelænet stilling, mens en massagepumpe masserer ryg- og lændemuskler. Økologisk planteavlskonsulent Christian Petersen sidder ved siden af kunden og messer om økologisk omlægningstjek, mens kunden med lukkede øjne visualiserer bølgende øko-marker.

ØL-dag på ØL-standen


Det er ØL-dag på ØL-standen i dag, da Sven præsenterer projektresultater fra maltprojektet. Samtidig er der servering af smagsprøver på øl fra Ørbæk Bryggeriet. Det er stærke sager, nemlig Jinglebells Juleøl, som sælges gennem COOPs butikker. Det er øko-øl, når det er stærkest. Sven fortæller om en overset succes, nemlig den danske eksport af økologisk maltbyg, som er kommet i gang, især til USA.

onsdag den 26. november 2008

Omlægningstjek er et hit

Landmænd med interesse for økologi strømmer til Økologiens Stand og der er stor interesse for omlægninigstjek. Derfor smiler Kirstine og Michael til op til ørerne. Onsdag eftermiddag rundede listen med omlægningstjek 12 landmænd, som ønsker et besøg og en gennemgang af deres bedrift mht. omlægning. Der er både mælkeproducenter, svineproducenter, planteavlere og kødkvægavlere på listen. Det er meget tilfredsstillende, at landmændene finder frem til vores stand og vil høre mere. Der er stort set folk på standen hele tiden, og smagsprøverne på hø-ost fra Naturmælk er populære.

Michael

Kirstine hø-nørder for åben skærm

Kirstine havde en million billeder fra hø projektet som hedder Ensilagefri fodring. Vi skulle lige øve os i at køre de mange billeder fra skærmen, men tilsidst fik vi styr på det. Teknik inden for AV-udstyr er ikke vores branche.
Det svinder hurtigt i projektpjecen om hvordan man laver hø, så vi må hellere på det lagt på hjemmesiden.

Michael

Hø-ost fra ensilagefri fodring


Hø-osten bliver serveret på standen. Den smager kanon og mange spørger hvor de kan købe den. Den sælges endnu kun til cateringbranchen og ved direkte henvendelse på mejeriet Naturmælk. Læs mere på hjemmesiden: http://www.høost.dk/




Michael



tirsdag den 25. november 2008

ØL i DR-radio Midt Vest

Agromek bliver fulgt af medierne, og Økologisk Landsforenings debut på messen, samt den markedsmæssige baggrund for økologien giver opmærksomhed i flere medier.
Hør her morgenindslaget 6.30 tirsdag i DR-Radio Midt-Vest:

http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/HoerNyheder/lyt.htm

Michael

Øko-banner i hallen


Vores bannerreklame hænger midt i ankomsthallen i Messecenter Herning. Der var en overraskelse, for vi havde bestilt en plads i gangtunnellen fra parkeringspladsen. Men vi har da bestemt ikke noget imod placeringen lige der, hvor folk står og venter i kø på at komme ind på Agromek. Dagens aftaler om omlægningstjek ligger vist på 5-6 stykker, så måske har banneret noget af ansvaret for det.
Michael.

Åbning af Økologiens stand

Journalisterne havde mange spørgsmål til os på standen.
Claus Udengaard fra 'Svineriet' gør klar til at servere kalvefrikassé fra Jersey-græskalv, - jerseykalve, som har fået et liv´- før de døde ;-)

Evald byder velkommen.









Og så er der i øvrigt folk, der vil snakke hele tiden, så der er ikke tid til at blogge hele tiden. Men vi forsøger så godt vi kan ;-)


Så er vi oppe ...


.. og køre. Økologiens Stand blev skudt i gang af Evald Vestergaard i dag kl. 10.05. Verdenspressen i form af to journalister fra mindre landbrugsblade var til stede og fotograferede holdet på standen. Der blev uddelt lækker kalvefrikassé (med fløde!) tilberedt af Claus Udengaard, fra restaurant Svineriet i Århus. Der var besøg fra første minut på standen, men ikke stormløb, heldigvis, - vi skal også lige kunne følge med. Det er både nye ansigter og kendte kunder blandt gæsterne. Kalvefrikasséen er populær og der er hele tiden mennesker på standen, så derfor har vi først fået bloggen her i gang nu.

fredag den 21. november 2008

Forventninger til øko-markedet







Finanskrise eller ej! Der er endnu ingen tegn på, at opbremsning i økonomien går ud over det økologiske salg. Det kom frem på Landbrugsrådets møde om økologi d. 3. november. Butikkerne oplever stagnation i salget af fødevarer, undtagen de økologiske, hvor salget stadig går op ad. Væksten fremover vil være mindre end de senere år, dvs. "kun" 12-18 % mod tidligere 12-33% om året. I figuren ses med røde søjler estimatet for udvikling i omsætningen fra Økologisk Landsforenings markedsafdeling, som forventer, at salget fordobles fra ca. 4,5 mia. kr. i 2008 til 9 mia. kr. i 2013. Estimatet bygger på interviews med de toneangivende virksomheder og detailkæder i Danmark. Den største udfordring er forsyningen med økologiske fødevarer, altså om der kommer flere ejendomme, hvor der kan produceres økologiske råvarer i Danmark.

fredag den 14. november 2008

Landbrugsrådet efterlyser flere økologer

Landbrugsrådet har diskuteret og forfattet et notat om situationen i den økologiske sektor. I notatet peges på at der mangler flere økologiske producenter og at mangel på omlægninng til økologisk produktion nødig skulle bremse den økologiske udvikling i Danmark. I notatet opfordrer Landbrugsrådet landmænd til at få vurderet de faglige muligheder og perspektiver ved at omlægge til økologi. Den opfordring passer fint til mulighederne på Agromek, hvor der både er en temadag om økologi d. 28. november og mulighed for at snakke med faglige rådgivere på Økologiens Stand.




tirsdag den 11. november 2008

Fagligt program på Økologiens Stand

Så blev vores faglige program for vores Agromekstand: Økologiens Stand klar. Denne annonce er rykket ind i Økologisk Jordbrug og Landbrugsavisen. Hvis du vil høre en af vores præsentationer, er du nødt til at være på standen på lige præcis et af disse tidspunkter. Kom i god tid, da der godt kan være trængselsproblemer på Agromek, og det derfor tager tid at komme rundt.
/ Michael


torsdag den 6. november 2008

Vi gør klar til Agromek







I Faglig Team har vi travl med at forberede vores stand på Agromek. Det er første gang, vi er med på Agromek, så der spænding om det bliver et rent flop eller et tilløbsstykke. Vi har satset butikken på at få en rigtig flot stand, og det håber vi bliver godt modtaget. På standen vil vi først og fremmest præsentere mulighederne for at blive økologisk landmand, herunder at få formidlet at man kan få et omlægningstjek. Det koster ikke noget for den enkelte landmand, at få 'screenet' sin gård og produktion for egnethed til at blive omlagt til økologi.

I løbet af ugen på Agromek vil der komme forskellige aktiviteter og optræden på standen. Først og fremmest vil en række af de faglige projekter blive kort præsenteret, og evt. gæster kan få noget skriftligt materiale med hjem til inspiration. I nogen af projekterne vil der også blive mulighed for at smage på nogle enkelte økologiske produkter.